† ˈfastrede, a. Obs. rare.
In 1 fæstrǽd, 3 fastrede.
[OE. fæstrǽd, f. fæst, fast a. + rǽd purpose.]
Firm in purpose, inflexible, steadfast.
Beowulf 610 Gehyrde on Beowulfe folces hyrde fæstrædne ᵹeþoht. c 888 K. ælfred Boeth. xix, Se wisa & fæstræda Cato. a 1250 Owl & Night. 211 He is nu ripe and fastrede Ne lust him nu to none unrede. |