† ˈormete, a. Obs.
[OE. or-mǽte, f. or-, without, beyond + mǽte moderate, mean, f. metan to measure.]
Measureless, immense, excessive.
| c 1000 ælfric Hom. II. 164 Þær læᵹ ða sum ormæta stan. a 1100 O.E. Chron. an. 1001 (Laud MS.) Þa ᵹesomnode man þær ormæte fyrde of Defenisces folces. c 1200 Ormin 238 Þuss hafeþþ Drihhtin don wiþþ me Þurrh hiss orrmete millce. Ibid. 13687 And shulenn unnderrfon..Orrmete pine inn helle. |