† i-thole, v. Obs.
In 2–3 i-þolien.
[OE. ᵹeþolian = OS. githolôn, OHG. *gadolôn, MHG. gedoln, Goth. gaþulan: see i-1 and thole v.]
trans. and intr. To bear, suffer, endure.
| a 1000 Andreas 1492 (Gr.) He..feala wita ᵹeþolode. c 1175 Lamb. Hom. 43 Þa pinen of helle, we ham ne maȝen iþolien. c 1205 Lay. 491 Leouere heom his to libben bi þan woderoten..þan heo þine þeowedomes lengre iþolien. a 1225 Ancr. R. 122 Seint Lorens also iðolede þet te gredil hef him upwardes mid berninde gleden. Ibid. 230 Ure Louerd, hwon he iðoleð þet we beoð itented, he plaieð mid us. |