† emˈbryge, v. Obs. rare.
Also 4 enbryge, 5 enbryke.
[f. en- + bryge, brigue; cf. Fr. embriguer, It. imbrigare.]
trans. To entrap, entangle.
| 1387 Trevisa Higden (Rolls) VII. 431 Þe kyng maked..enbryge [1485 Caxton embryge] hem and snarle hem wiþ sotil sophyms. 1413 Lydg. Pylg. Sowle iv. xxxiii. (1483) 81 They have for to sene that..he have no nede to [? be] enbryked by dette to ony of his subgettis. |